Årsberetning 2020-2021

På generalforsamlingen 24. august 2021

Jeg må begynde denne min 15. beretning med at konstatere, at generalforsamlingen kun er betinget lovlig i forhold til vore vedtægter. Vi har dog i bestyrelsen i et brev til medlemmerne i Jægers medlemstillæg (helt usædvanligt) påberåbt os Force Majeure på grund af de herskende corona-restriktioner. Disse er nu – i hvert fald indtil videre – stillet i bero, og vi afholder derfor årets generalforsamling med et halvt års forsinkelse. Det kan selvfølgelig medføre – når denne beretning skal til afstemning – at bestyrelsens måde at agere på bliver underkendt, og så må bestyrelsen jo stille sit mandat til rådighed, men kan selvfølgelig stille op til et evt. nyvalg. Jeg håber dog ikke, at forsamlingen vil sanktionere os negativt, for bestyrelsen har faktisk forsøgt at ”bestyre” foreningen så godt som muligt i svære tider.

Samtidig skal jeg også sige, at denne beretning dækker de 1½ år, der er gået siden sidste generalforsamling, mens det regnskab, vi senere på mødet bliver præsenteret for, som sædvanlig dækker det forgangne kalenderår.

Og så til noget andet usædvanligt, nemlig økonomien i Vivild Jagtforening. Normalt omtaler jeg ikke foreningens økonomi i beretningen, fordi der sjældent er noget at sige. Detaljerne overlader jeg til kassereren, men jeg vil alligevel nævne nogle overordnede aspekter ved regnskabet. Vi har normalt ikke underskud, men når som regel det budgetterede overskud. Sådan er det ikke for andet år i træk. Til generalforsamlingen i 2019 bad vi om – og fik generalforsamlingens accept – til et ikke nærmere defineret underskud i husrenoveringsperioden til at dække huller, som entreprisen vedr. Jagthusets renovering ikke indeholdt. Dette har i sig selv ført til et merforbrug på ca. 20.000 kr. over to år. Sidenhen er vi så i 2020 og foråret 2021 stødt ind i coronakrisen, som har medført en nedgang i aktiviteterne, så vi ikke har haft de indtægter, vi plejer at få. Vi har dog ligeledes – som I kan se, når regnskabet bliver gennemgået senere – haft lidt færre udgifter end sædvanlig.

Samlet set har vi altså i de seneste to år haft underskud med bl.a. udgifter til Jagthuset på de nævnte ca. 20.000 kr. og i 2020 underskud på jagtudgifter på ca. 1500 kr. Vi håber i bestyrelsen, at disse to år – ombygningsåret og corona-året (der også indeholdt opfølgende renoveringer af Jagthuset) – har været helt særlige i vores forening, og at vi fra dette efterår er tilbage i en mere normal gænge – både med afholdelse af arrangementer og med deltagelse af medlemmerne i et omfang, så økonomien ikke kuldsejler.

Med hensyn til økonomisk ansvarlighed, så havde vi tidligere den politik, at ingen arrangementer eller jagtleje måtte være mere udgiftstung, end indtægterne til dette arrangement eller denne jagtleje kunne bære i sig selv. Det har vi allerede ændret for flere år siden, og denne praksis, at enkeltarrangementer ikke nødvendigvis skal hvile i sig selv, fortsætter vi med….så værre ser det altså ikke ud med vores økonomi, som er solidt funderet.

Vores holdning til div. arrangementer er, at de skal være fornuftige – både med hensyn til indhold og økonomi. Vi vil på den ene side gerne have en aktiv forening, hvis medlemmer bliver dygtigere og mere oplyste jægere som årene går. Det er udgiftssiden. Når det gælder indtægterne, så skal vi jo samtidig administrere medlemmernes penge på bedst mulig vis.

Tidligere var denne administration ’på bedst mulig vis’ afdrag på husgæld, og da vi for år tilbage fik betalt Jagthuset ud, var der en periode med økonomisk konsolidering. Vi ville gerne have en egenkapital, der kunne bruges til uforudsete udgifter, dels til Jagthuset og dels på en pludselig opstået udgift til fx jagtleje.

Denne egenkapital har vi nu haft i en årrække. Den er ikke stor, men det er vores vurdering, at den er stor nok. Vores formål er jo ikke at puge penge, men at sætte aktiviteter i sving for medlemmerne, der omhandler jagt, skydning, våben, hunde m.m. – og giver et arrangement underskud, trøster vi os med, at vi dog har brugt pengene på foreningens aktive medlemmer.

Holdt vi som forening op med at være aktive, ville vi generere en stadigt større egenkapital pga. medlemmernes kontingentindbetalinger – men vi ville også dø som forening, hvilket man ser flere eksempler på i andre jagtforeninger i området; ingen nævnt, ingen glemt! Så nu er bestyrelsens overordnede politik (endnu engang) fremlagt for alle, og så må vi jo tage diskussionen her i aften.

En sidste kommentar til coroana-nedlukningerne er, at vi som jægere - som man måske kunne forvente – ikke har haft regeringens bevågenhed som særlig gruppe, ej heller har regeringen haft embedsmænd med jagtlig erfaring til at rådgive sig. For diverse forsamlingsforbud var jo ikke nødvendige i forbindelse med al jagt. Vi (den danske jægerstand) kunne jo sagtens have administreret restriktioner og afstandskrav i forbindelse med større fællesjagters frokoster og kørsel mellem såter, uden at det havde behøvet også at gælde selve jagten, hvor afstand mellem deltagerne jo ligger i sagens natur.

Og så til noget helt andet….og så alligevel ikke, fordi det også har sammenhæng med coronarestriktionerne. Vi har for første gang i årtier ikke udsendt et trykt program til medlemmerne. Papirprogrammet er ikke bare et udtryk for, at vi som bestyrelse er håbløst bagud i forhold til den digitale tidsalder – vi har også set (og ser stadig) en værdi i at markere os i mere ”fast” form, og det har været rimeligt nemt at sælge annoncer til programmet indtil nu. Vi havde bare ikke i foråret -21 den fornødne viden om fremtiden til at kunne melde nagelfast ud, at vi afholdt dette eller hint arrangement, for hvordan udviklede coronasituationen sig? Havde det været i dag, havde vi sendt et program ud, så der kommer et papirprogram igen til foråret – hvis corona ikke tager fat igen! Men dette er selvfølgelig til diskussion, og hvis (når) bestyrelsen i løbet af de næste år forynges, er det ikke sikkert, at holdningen til dette forbliver den samme.

Når jeg nu nævner ’foryngelse’, så er det en erkendelse af, at gennemsnitsalderen i bestyrelsen i de seneste år er steget med et år om året! Det har betydet kontinuitet og stabilitet, og jeg skal være den første til at takke for godt samarbejde til den samlede bestyrelse. Samtidig er vi også klar over, at et flertal af os i bestyrelsen har naturlige udløbsdatoer og allerede nu mangler input og arbejdskraft, når det fx gælder nye måder at kommunikere og rekruttere nye foreningsmedlemmer på. Derfor har vi sat en proces i gang, så vi løbet af det næste års tid som minimum får to unge medlemmer med i bestyrelsen, men det vil fremgå af valgene senere i generalforsamlingen. I løbet af en kortere årrække skal foreningen således også lede efter en ny formand.

Når vi ser på aktiviteterne de sidste 1½ år, så gennemførte vi forårets fugleture i såvel 2020 som 2021, og ved at flytte det annoncerede vildsvineforedrag i april 2020 til september kunne det også gennemføres. Her var foreningens medlemmer dog vist blevet så corona-skræmte, at der ikke kom mange flere end bestyrelsen til det spændende foredrag.

Der kom også kun en lille håndfuld medlemmer til mødet om at etablere et konsortium i regi af Vivild JF, så denne idé var ikke bæredygtig. Det samme gjaldt tilbuddet om deltagelse i en gåseweekend i Thy, som vi derfor også skrinlægger. Til oplysning tager nogen fra bestyrelsen for egen regning på en rekognosceringstur til Sverige inden næste generalforsamling for at undersøge muligheden for i næste sæson måske at kunne tilbyde en kombineret weekend på gås og gris.

I den forgangne sæson kunne vi afholde septembers to andetræk ved Gudenåen samt oktobers fællesjagt, der dog kun samlede relativt få deltagere. Samtidig kunne vi gennemføre rågeafskydning i Vivild og tre vellykkede kaninjagter på Endelave, så underskuddet på jagt ikke blev så stort, som man kunne forvente. Særligt fremmødet til træk ved Gudenåen appellerede til mange, og det gav foreningen pæne indtægter. Så endnu engang i år tak til Flemming for denne gode jagtmulighed, som vi også glæder os til i den forestående sæson.

Men vore traditionelle fællesjagter i november og december 2020 og januar 2021 måtte aflyses pga. restriktionerne. På grund af papirbøvlet har vi dog valgt ikke at søge statslig kompensation for dette trods alt begrænsede tab i omsætning – der er givetvis andre foreninger, der behøvede denne kompensation mere end Vivild Jagtforening.

Når det gælder kaninjagterne, så håber vi igen i år at få mulighed for at udbyde disse. Vi har dog talt om – men ingen beslutning er taget – at et antal skytter pr. kaninjagt på 4 er bedre end 6. Så hvis vi vedtager dette, så vil prisen selvfølgelig stige tilsvarende. Men igen; muligheden for kaninjagt afhænger af kaninbestanden det pågældende år, så intet er sikkert, før vi får besked engang i november.

Af skydeaktiviteter kunne vi gennemføre riffelindskydninger i maj, både i 2020 og 2021. Vi har afviklet dem sammen med Auning JF, der i 2020 generøst tilbød os at deltage i deres indskydningsarrangement, og det dannede præcedens for indskydningen i maj i år. Nu har Auning JF skiftet formand, men jeg vil da forsøge at fortsætte denne fælles praksis, der giver fleksibilitet og to skydedage i stedet for en.

Bukkejagten i Kommuneskoven havde i både 2020 og 2021 fire deltagere, men ingen buk blev nedlagt – der var vist heller ikke jæger i skoven ret mange gange!

I såvel august 2020 som august 2021 havde vi skydning til bevægelige mål på riffelbanen i Grenå. Det var begge gange velbesøgte arrangementer, så det satser vi på også bliver en aktivitet i det kommende år. Ligeledes havde vi i august flugtskydningsaftener på NFC begge år, og det var som sædvanlig hyggeligt begge gange.

Når det handler om flugtskydningsbanen i Ørsted (NFC), som vi som forening er medejer af, så har Klaus Fogh og jeg igen i år været hjælpere med ca. 6 vagter hver. Tak til Klaus for indsatsen. Ikke alt har dog været fryd og gammen på Norddjurs Flugtskydningscenter i det forgangne år. Flugtskydningsbanen har i en lang årrække været ledet med det, man bedst kan beskrive som et demokratisk underskud. Flemming N. og jeg har i princippet siddet i bestyrelsen for flugtskydningscenteret som repræsentanter for Vivild JF, men har kun et par gange i løbet af en årrække været indkaldt til bestyrelsesmøder eller generalforsamlinger, og nogle gange med timers varsel. Der har heller ikke være skrevet referater af vedtagelser, bestyrelsesmøder og generalforsamlinger eller foretaget anden inddragelse af de medejende foreningers holdninger til forskellige tiltag. Kun de allerstørste ting som den 14m høje støjvold eller store investeringer i maskiner er vi blevet spurgt om, som regel pr. telefon til mig, ikke til Flemming.

Så det var på det organisatoriske niveau ikke en velsmurt maskine, den ny formand (fra Auning JF) for NFC-bestyrelsen overtog sidste år, men man kan ikke nægte, at på det drifts- og aktivitetsmæssige område har banen alle år fungeret særdeles tilfredsstillende.

Efter den nye formand overtog for ca. et år siden, har samarbejdet og sammenholdet mellem skytterne, de frivillige (som Klaus og jeg) og ledelsen dog været ganske belastet, og denne vedvarende konflikt endte i sidste uge med, at den nye formand blev den ’gamle’ formand. Konstitueret formand er Mogens Oustsen fra Virring-Essenbæk, og en ny formand skal vælges til generalforsamlingen på flugtskydningscenteret 22. september d.å. hvor I alle er velkomne.

Det gode, der trods alt er kommet ud af denne trælse situation, er, at bestyrelsen for første gang i mange år var samlet med repræsentanter for alle foreninger, og at vi gav hinanden håndslag på, at vi ville være mere aktive i ledelsen af flugtskydningsbanen, bl.a. ved at afholde bestyrelsesmøder og få de vedtagne beslutninger skrevet ned og formidlet til banens brugere. Nu kan man så bare håbe, at det er en udvikling, som den kommende formand vil være foregangsmand for.

I denne beretning er det vel også relevant at beskæftige sig lidt med jagtpolitik på landsplan, selv om også en stor del af arbejdet i kredse og jægerråd har ligget mere eller mindre stille i den forgangne periode.

Vi kan konstatere, at vi har en regering og en miljøminister, der ikke har jagten som sin første prioritet, og de andre grønne organisationer i Vildtforvaltningsrådet har vidst at profitere af denne situation. Ingenting er afgjort endnu, men mon ikke vi på trods af jægerforbundets mindretalsudtalelse fra næste jagtsæson får arealbegrænsninger i forbindelse med jagten på det større hjortevildt?!

Det er åbenlyst, at jagten på det store hjortevildt altid vil være kontroversiel, og der er næsten lige så mange meninger om hjortevildtafskydningen, som der er jægere – og landmænd, og vandreturister, og cykelturister, og alle mulige andre naturbrugere. Senest har vi i kreds 2, Vestjylland, set en total sprængning af jægerforbundets organisatoriske arbejde på baggrund af en aldrig sober hjortevildtdebat. Adskillige jægerrådsformand har trukket sig, samme personer har også trukket sig fra kredsbestyrelsen. Ligeledes har både hovedbestyrelsesmedlemmet og suppleanten til HB-medlemmet trukket sig, så der skal være nyvalg til såvel HB, kredsbestyrelse og mange jægerråd i den kommende måned, frem mod jægerforbundets repræsentantskabsmøde.

Jeg synes personligt, at der faktisk er god mening i de arealkrav, der er annonceret, men så giver det for mig at se ikke mening samtidig at fastholde de begrænsninger i hjortejagten, der har været gældende de seneste år. Dette er et synspunkt, jeg har gjort gældende i Norddjurs Jægerråd.

Hvis arealkravene vedtages, er der således ikke behov for de indskrænkninger i jagten på ’hjort større end spidshjort’, som har været gældende de seneste år. Derfor mener jeg, at hjortejagten skal begynde 1/9 for både dåvildt og kronvildt, og i øvrigt følge de nationale jagttider.

Sådan som jagten foregår i alle andre lande omkring os, mener jeg også, at vi skal have dæmrings-/skumringsjagt. Dette er ud fra tanken om, at vil man have en form for adaptiv vildtforvaltning, forvaltet af alle jægere, så er dæmrings-/skumringsjagt et godt redskab til at kunne vælge/finde de rette dyr mht. alder og køn. Jagten på kronkalv i februar mener jeg dog ikke skal fortsætte pga. forstyrrelsesfaktoren, men her bør regulering vel kunne tillades ved markskader.

Vi har haft Klaus Fogh siddende i Friluftsrådet regionale bestyrelse i de seneste år, og han har også for Friluftsrådet siddet i den regionale hjortevildtgruppe, og jeg er sikker på, at han taler jagtens sag i Friluftsrådet og forsøger at få bøjet Friluftsrådets holdninger i vores retning, når det gælder arbejdet i hjortevildtgruppen.

Hvis vi vender tilbage til miljøministeren, er der efter EU-krav for nylig – efter flere Venstre-regeringers smølen i sagen – udpeget en håndfuld naturnationalparker (og flere er allerede annonceret), hvis formål om biodiversitet vi ikke kan anfægte. Men administrationen af disse kommende naturnationalparker, hvor det ser ud til at være med jagtforbud i områderne, er ikke tilfredsstillende, og jægerforbundet har (også her) indgivet høringssvar, der påpeger mulighederne for forsvarlig og afbalanceret jagt i samspil med biodiversitet, men indtil videre uden megen lydhørhed i det politiske system.

I Vildtforvaltningsrådet er der dog også en tredje sag, hvor vi som jægere bliver dunket på maven, men her må vi sige, at vi selv har skylden! Det gælder udsætningen af særligt gråænder og fasaner.

Her har der de sidste år været indberetningspligt mht. udsætningerne, men kun et fåtal har gjort det. Derfor er i første omgang den lovlige udsætning af gråænder, men senere nok også udsætning af fasaner, i fare. Og det er, fordi vi som jægere har foræret de andre grønne organisationer det argument, der hedder noget i retning af; man kan ikke stole på, at jægerne overholder gældende regler. Og det kan senere blive et argument for forbud eller store indskrænkninger i retten til at udsætte ænder og hønsefugle, hvor jægernes argumenter ikke tæller – fordi vi har diskvalificeret os ved ikke at følge reglerne. Hvis man lige vender tilbage til hjortevildtdebatten, så er der en tydelig parallel til udsætningsproblematikken. Jægerne lovede jo med en justeret jagtudøvelse at kunne opfylde de nationale mål for hjortevildtet, men selv om den periode blev forlænget, vi som jægere fik til at opfylde kravene om flere gamle hjorte i bestandene, bedre kønssammensætning i bestandene, større spredning af bestandene osv. så lykkedes vi overhovedet ikke. Derfor ser vi nu frem mod arealkrav m.v.

Hvis vi ser et års tid frem, selv om tidshorisonten jo ellers bare er frem til generalforsamlingen i februar -22, så venter der os i foråret -22 en opgave som aktive medlemmer af foreningen. Nu har vi fået renoveret store dele af Jagthuset, bl.a. med et stort bidrag fra Elro-Fonden. Vi er i denne forbindelse meget taknemlige for de 160.000 kr., vi fik i tilskud i 2019, og vi er samtidig meget taknemlige over den støtte, vi fik i ansøgningsprocessen fra Elro-Fondens næstformand Niels Ole Birk fra Vivild, valgt til kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune.  

Egentlig havde vi tænkt os at fejre det fine, nye køkken m.m. med et arrangement for foreningens medlemmer sidste år i juni, men det måtte vi aflyse. I stedet har vi nu serveret den middag, I lige har indtaget. Den er nok omkostningstung, men det er altså en engangsforestilling som afløsning for sidste års aflyste ”rejsegilde”.

Men den opgave, som jeg håber, I vil støtte os i, er at stille op til en arbejdsdag i marts eller april, fordi særligt Jagthusets ydre trænger til en ordentlig omgang. Primært maling af træværk og mure, men også tømning af tagrender, ophængning af billeder, oprydning m.m.

Det kommer ikke til at belaste foreningens økonomi meget at foretage de nødvendige udbedringer, men det kommer til at kræve nogle timer. Og der vil også i foråret komme et møde om bekæmpelse af mårhund, et møde som vi har udskudt fra sidste år.

Afslutningsvis skal jeg sige tak til bestyrelsen for samarbejdet – på trods af periodevis meget lavere mødefrekvens er der præsteret en del arbejde de seneste 1½ år.

Flemming, Klaus og jeg har således deltaget i kredsens årsmøde, og at jeg har deltaget i et fåtal af møder (mange aflyste!) i såvel jægerrådet som i Grønt Råd og Naturparkrådet for Randers Fjord.

Tak også til

• - Lasse og konen for regnskabet (og tak til bilagskontrollørerne).
• - til Klaus for at administrere nyhedsbrev, være kasserer på skydebanen, organisere kaninjagt og rågeregulering (med hjælp fra Lasse) samt arbejdet i Friluftsråd og hjortevildtgruppe.
• - til Lene for at være sekretær, samtidig med at hun ligesom Flemming, Kasper og Steen har båret og støttet.

Tak for ordet.

Henrik Rudfeld