Velkommen til Vivild Jagtforening

Vivild er et åbent og venligt fællesskab, der byder såvel nye som gamle medlemmer velkommen til vore ganske mange jagtaktiviteter.

På bestyrelsens vegne,

Henrik Rudfeld
Formand.

Nyheder fra foreningen

Fra bestyrelsen i Vivild Jagtforening til foreningens medlemmer, april 2020

Vi i bestyrelsen håber, at denne besked finder jer ved godt mod og godt helbred, for som alle ved, har vi for tiden i Danmark og resten af verden problemer med at skulle mødes personligt pga. smittefaren.

Derfor har vi i bestyrelsen for Vivild Jagtforening besluttet at udskyde alle de arrangementer (på nær ét), vi havde planlagt i april, til et tidspunkt i efteråret.

Det vil sige, at vi flytter de to møder om hhv. konsortiedannelse i jagtforeningen og rovvildtbekæmpelsesgruppe. Man kan dog stadig melde til rågeregulering hos Klaus og Lasse. Desuden flytter vi foredraget om vildsvinejagt.

Vi afventer situationen for at kunne vurdere, hvornår det igen er sikkert at mødes, så nye tidspunkter kommer senere. Vi rundsender besked via maillisten, så er man ikke allerede meldt til her, er der god grund til at gøre det nu. Tilmelding til nyhedsbreve fra Vivild JF: klaus.fogh@hotmail.com

Vi har dog besluttet at gennemføre fugleturen d. 25. april, da vi jo kan køre i hver sin families bil. Desuden har man i fugleskjulene i Vejlerne pt. ladet døre stå åbne, og i de mindre fugleskjul er vinduerne desuden midlertidigt fjernet, så alt i alt tror vi på, at det er rimeligt risikofrit at tage på denne tur. Lene og jeg var afsted i sidste uge, og selv om fugletrækket kun lige er begyndt, så vi blandt masser af gæs og ænder også 2 havørne, 1 vandrefalk, 15 skestorke og 4 sølvhejrer. Evt. tilmelding til undertegnede.

Vi håber på, at vi kan gennemføre riffelindskydningen søndag d. 3. maj i Allingåbro – formodentlig med en eller anden form for ”adgangsbegrænsning”, men vi ved pt. endnu ikke, om riffelbanen overhovedet har åbent i begyndelsen af maj. Indtil videre regner vi dog med, at der bliver en riffelindskydning i Vivild Jagtforening! Hvis skydningen ikke gennemføres, kan man fremføre spørgsmål og ønsker om at deltage i bukkejagten i Kommuneskoven til undertegnede, tlf. 86480507.

Spørgsmål kan også stilles til undertegnede på henrikrudfeld@outlook.dk

PS: For øjeblikket ser det ud til, at det vi skrev i programmet om mulighed for weekend med ande- og gåsejagt bliver en realitet, så man kan godt gå i gang med at spare op til et liggeskjul og nogle lokkefugle!

På bestyrelsens vegne,

Henrik Rudfeld

 

Indkaldelse til generalforsamling 2021

Vivild Jagtforening indkalder til den årlige generalforsamling tirsdag d. 23. februar 2021 kl. 19.00 i jagthuset.

Dagsorden i henhold til vedtægter.

Bidrag til hjemmesiden?

Har du bidrag til hjemmesiden - fx opskrifter, beretninger eller billeder - så skriv til hjemmesideredaktør Sine Rudfeld på mail: sinerudfeld@gmail.com.

© 2020 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/