Vivild Jagtforening

Årsberetning for 2021-2022 på generalforsamlingen 22. februar 2022

Vi har jo haft endnu et år i Vivild Jagtforening og i samfundet som helhed, der har været præget af sygdom og restriktioner, men det har ikke i samme grad som for et år siden hindret os i at leve vore liv, måske ikke fuldt ud som vi ’plejede’, men i de fleste tilfælde ganske rimeligt.

I hvert fald har vi kunnet komme på jagt i både privat og foreningsregi, så efteråret -21 har været uden andre forhindringer, end at vi følte os nødsaget til at kræve forevisning af coronapas til de sidste jagter – en lille pris at betale, syntes vi i bestyrelsen, og I har også over en bred kam accepteret denne forholdsregel.

Som vi skrev til jer i en slags åbent brev i Jægers medlemsmeddelelser og i vores nyhedsbrev for et års tid siden, blev vi nødt til at udsætte årets vigtigste begivenhed, nemlig generalforsamlingen. Den er vigtigst, fordi den et det eneste arrangement, vi iht. vedtægterne er forpligtede til at afholde. Bestyrelsen brød med denne beslutning vore egne vedtægter, og vi håber – selv om den udskudte generalforsamling i august var positivt indstillet og forstående over for udsættelsen – at vi aldrig igen bliver konfronteret med en lignende Force Majeure-situation og således bliver nødt til udskyde denne essentielle begivenhed i foreningens årscyklus.

Foråret -21 blev et stykke hen ad vejen optaget af corona-restriktioner, men ikke mere end at vi kunne gennemføre både fugleturen til Vejlerne og indskydningsaftenerne med riffel i maj. Indskydningerne afholdt vi endnu engang i samarbejde med Auning Jagtforening, men Auning Jagtforening skiftede formand i efteråret, så vi var lidt usikre på, om Auning JF stadig havde lyst til at lave dette som et fællesarrangement, men vi har for nylig lavet en aftale om at fortsætte samarbejdet om indskydningerne, og det er vi glade for.

Flere af VJF’s medlemmer har hen over årene deltaget i jægerforbundets jagtfeltskydninger med riffel i Hevring i juni måned, men der er ved at være en vis træthed i arrangørgruppen, ikke mindst hos riffelkoordinator Aksel Sørensen, så man mangler frivillige til at deltage i planlægning og afvikling af dette store skydearrangement. Jeg tager gerne imod navne!

I august havde vi i foreningen både pramjagtkursus, skydning med riffel til bevægelige mål og flugtskydningsaften, og der var fyldt op med deltagere til både pramjagtkurset og hjorteskydningen, mens der som sædvanlig var plads til flere skytter til flugtskydningsaftenen med grillhygge bagefter. Når det gælder flugtskydningsarrangementet, så vender vi i år tilbage til en tidligere praksis, hvor vi i stedet laver en flugtskydningsdag, en lørdag i august, i stedet for. Det bliver d. 20. august om eftermiddagen.

Til rågereguleringen i foråret var der 13 jægere, og der blev nedlagt 194 råger, heraf 75 rågeunger af samme mand på én dag. Vi håber, at denne aktivitet også kommer på programmet i 2022 – rågerne er i hvert fald til stede!

Til bukkejagt i Kommuneskoven var der fire bukkejægere, men intet blev nedlagt.

I løbet af efteråret kunne vi gennemføre alle jagter, og ikke mindst pga. næstformand Flemming Nielsens generøsitet har vi haft gode og i en del tilfælde ganske vildtrige parader – overvejende netop pga. jagterne ved Gudenåen. Ikke mindst har foreningens jægere været mere heldige med at nedlægge gæs i indeværende sæson end nogensinde før.

Vi fik afholdt to kaninjagter på Endelave i januar, og selv om der ikke var så mange kaniner ude at løbe, fik vi alligevel gode dage. Det første hold blev ramt af corona-forfald, men en af de jægere, der i første omgang var dømt ude, fik plads på hold 2, da der også her var et corona-afbud i sidste øjeblik. Så vi har nu to medlemmer, der har betalt for, men ikke fået en kaninjagtoplevelse, og det er bestyrelsens holdning – da det drejer sig om to ungjægere – at vi skal finde et par ”fripladser” til dem på næste års kaninjagter.

Vi har i det forgangne år haft følere ude om udlandsjagt for medlemmerne, men både kontakter i Sverige og Tjekkiet er løbet ud i sandet. For øjeblikket har bestyrelsen fokus på at lave aftaler om jagt i Sverige på gris og måske gås, men fordi vi gerne som bestyrelse – for egen regning – vil undersøge sagen først, er det nok ikke realistisk, at det bliver udbudt som en medlemsaktivitet (hvis alt falder heldigt ud) før i 2023.

I min beretning fra august -21 fortalte jeg om problemer i bestyrelsesarbejdet for flugtskydningscenteret i Ørsted Enge, hvilket sidenhen havde resulteret i et formandsskifte. Nu har Erik Rasmussen fra Virring-Essenbæk JF (og Vivild JF) overtaget formandskabet, så der er pæne forventninger til den kommende tid. I Vivild Jagtforenings bestyrelse har vi dog længe ment, at der var noget at diskutere om forholdene på flugtskydningsbanen, hvorfor vi havde et par forslag med på generalforsamlingen i NFC i går d. 21.2, som jeg skal referere om lidt.

For at opsummere noget af baggrunden – og der kan være unøjagtigheder i dette(!) – lavede man i skydebanens regi en ’skytteklub’ for en snes år siden (+/-?), hvor man for en lille sum kunne blive medlem og deltage som NFC-repræsentant i jægerforbundets diverse flugtskydningskonkurrencer. Fordi flugtskydningscenteret indtil for et par år siden ingen vedtægter havde (!), er det lidt uklart, hvilken status disse medlemmer af flugtskydningsforeningen havde og har i beslutninger om bl.a. økonomi på flugtskydningscenteret. Medlemskab af de ejende foreninger har hele tiden været en forudsætning for medlemskab af flugtskydningsforeningen, men jeg tror ikke, at det er blevet håndhævet i praksis – vi har spurgt i jægerforbundet, og de har i hvert fald ikke holdt øje med dette.

Bestyrelsen i Vivild Jagtforening mente og mener, at kun medlemmer af de ejende foreninger har noget at skulle have sagt! Derfor mener vi, at der skal ske en klar opdeling mellem flugtskydningscenterets ejere i bestyrelsen (bl.a. os) og ”flugtskydningsforeningen”.

Afhængigt af hvordan det ville lykkes på NFC-generalforsamlingen i går at lave denne opdeling havde vi i bestyrelsen for Vivild JF set to scenarier i horisonten:

• -       Scenarie 1; vi vedbliver med (som jeg personligt ønsker) at være ejere sammen med de andre tre foreninger, levere mandskab i et vist omfang (som vi gør nu) og så få et vist økonomisk udbytte for anstrengelserne – som foreninger eller som medlemmer af disse foreninger.
• -       Scenarie 2; vi ophører med at være medejere af flugtskydningscenteret, hvis vi på den ene side vedbliver med ikke at få en vis andel af årets overskud, evt. ved medlemsrabatter, men på den anden side forventes at fortsætte med at levere mandskab. I dette scenarie kommer flugtskydningsforeningen i fremtiden til at drive flugtskydningscenteret alene. Således beholder man økonomien inden for centerets rammer, men skal samtidig stille mandskab til at drive arbejdet på skydebanen. 

Derfor havde vi til NFC-generalforsamlingen i går stillet forslag om, at der nedsættes et udvalg under NFC med repræsentanter for de ejende foreninger + formanden (dvs. bestyrelsen), der inden næste års NFC-generalforsamling skal afklare de organisatoriske og juridiske forhold i forholdet mellem flugtskydningsforeningen og flugtskydningscenterets bestyrelse (og formand). 

Udvalget skal desuden overveje og fremlægge forslag til enten ”medlemsrabatter” eller en afbalanceret udlodning af flugtskydningscenterets driftsoverskud til de fire ejende jagtforeninger.

Resultatet fra generalforsamlingen på NFC i går var, at tanken om økonomiske midler fra flugtskydningscenteret til jagtforeningerne eller de ejende jagtforeningers medlemmer ingen genklang vandt (men på alle skydebaner ser vi frem mod ganske høje priser på både duer og patroner i fremtiden – en indkøbspris på 1,80 kr. er tilsyneladende dagens tilbud på flugtskydningspatroner!).

Vi fik dog vedtaget i går, at bestyrelsen i løbet af det næste år skal afklare forholdet mellem flugtskydningsforeningen og bestyrelsen, der består af repræsentanter for de ejende jagtforeninger. Bestyrelsen skal til næste års generalforsamling fremlægge overvejelser om de mulige fremtidsscenarier, men jeg tror, at pilen peger på, at flugtskydningscenteret i løbet af få år bliver en selvstændig forening, og hvis man tænker på den økonomiske side af en evt. oprensning af området, hvis skydebanen engang bliver nedlagt, er det måske fornuftigt nok ikke som forening at have aktier i foretagendet.

Min bekymring om, at hvis båndene mellem flugtskydningscenteret og jagtforeningerne brydes, kapper man også den mulige rekruttering i blandt jagtforeningernes medlemmer, var ikke en bekymring, som andre delte. Så det bliver tilsyneladende ikke et argument for noget som helst.

De fleste af os, der sidder i kassen på flugtskydningsbanen, vil for øvrigt i fremtiden kræve fremvisning af jagttegn eller våbendokumentation (ligesom på andre baner) ved køb af duer og patroner på NFC. 

 På den organisatoriske front har der ikke kun været opbrud i Norddjurs Flugtskydningscenter. Også i Djurslands Jagthundeklub har der været problemer, udløst af den nye jagthundepolitik i DJ-regi, der forsøger at tilgodese alle hunderacer, ikke blot de stående hunde. Det har fået Djurslands Jagthundeklub til at melde sig ud af jægerforbundet med virkning fra det kommende nytår. Men der er prompte blevet lavet en ny jagthundeforening på Djursland, Norddjurs Jagthundetræning, som har meldt sig ind i DJ, og mange af Djurslands Jagthundeklubs medlemmer er skiftet til Norddjurs Jagthundetræning.

 I Vivild Jagtforening har vi helt usædvanligt haft en medlemstilgang på små 10% i 2021, og grunden er overvejende, at vi i sidste program havde annonceret mulighed for at gennemføre det netop indførte, obligatoriske riffelskydeforløb. Mange har responderet på dette opslag, og jeg har afholdt et par håndfulde riffelkurser – men grunden til at vi i den forbindelse har haft en medlemsfremgang er, at jeg har krævet medlemskab af Vivild Jagtforening for at kunne gennemføre kurset i vores regi. Det er givetvis kun nogle af disse nye medlemmer, der bliver ved at være medlemmer af Vivild JF, men bare de så vedbliver at være medlemmer af jægerforbundet, er meget nået. I den forbindelse kan jeg kun opfordre hver enkelt af jer til at presse jeres jagtkammerater til at blive medlemmer af jægerforbundet, for det er vores eneste talerør i forhandlinger med folketing og de andre grønne organisationer.

 Kredsformand Reidar Lænø sagde til jægerrådets årsmøde for en måned siden noget tankevækkende, som jeg afslutningsvis vil dele med jer.

Indtil for ganske nylig har man i den store offentlighed sagt; ”De vilde dyr (og dermed vildtet) tilhører ingen”. Det har i jægersammenhæng betydet, at selv om vi har jagtret på et givet revir, så kan vi ikke bestemme over vildtet og dets færden. Og på trods af at det kan være forbandet, har jagtnaboen juridisk lige så meget ret til vildtet som en selv. Det jagtetiske aspekt i ’høstmodellen’ – at jægeren skal være meget bevidst om sit ansvar i sin administration af vildtbestandene – har dog ikke mindst i jægerkredse været til diskussion i over hundrede år, først og fremmest spørgsmålet om størrelsen af afskydningen set i forhold til størrelsen af reviret. 

Men uanset disse meningsudvekslinger i jægerkredse, så er der i det sidste årti eller to sket en forskydning fra ”De vilde dyr tilhører ingen” til ”De vilde dyr tilhører alle”, hvilket gør det meget mere problematisk at have en pro-jagt dagsorden.

Før tilhørte vildtet den, der ejede jorden eller havde jagtret på jorden, men den nye, naturnære holdning, som ikke mindst udvikles langt fra naturen – i de større byer – indebærer for et stort flertal af indbyggerne i den vestlige verden, at de også mener – uanset ejendomsretten – at have ejerskab i de vilde dyr. Derfor bliver det stadigt mere svært som jæger at ”få ret” i fx medierne og Vildtforvaltningsrådet og sidenhen i Folketinget.

Et konkret eksempel er, at fordi vi som jægere ikke har fået opfyldt forvaltningsmålene for det store hjortevildt, ender det med, at der sandsynligvis i næste folketingsamling vil blive begrænsninger i jagten på hjort med krav om en bedre balance mellem revirets størrelse og afskydningen. Husk på at to af de oprindelige krav til hjortevildtforvaltning var imødekommelser af vagt formulerede krav fra den store, brede offentlighed (- ikke krav fra biologerne, jægerne eller fra skov- og landbrug), nemlig

• -       befolkningen skal sikres bedre muligheder for at opleve (hjorte-) vildtet
• -       bedre geografisk spredning af hjortebestandene

Vi bliver derfor nødt til at finde nye alliancepartnere inden for den grønne sag, også nogen vi måske ikke tidligere har været venner med i de store sammenhænge. Jeg tror, at taktiske og strategiske omdrejningspunkter for jægerforbundet bliver nogle af modeordene ude i samfundet, særligt bæredygtighed, biodiversitet og naturnærhed – og det nye DJ-slogan, som er noget i retning af ”vi vil altid være på naturens side”, passer efter min mening godt i et forsøg på en fremtidssikring af forhandlingsstrategien i forhold til andre grønne organisationer.

På sigt betyder det bl.a. at med mindre landbruget og godserne ændrer dyrkningsmetoder, vil de ikke nødvendigvis længere være jagtens nærmeste samarbejdspartnere i forsøg på at få ændret jagt- og miljølovgivning. I vores egen mere nære praksis kan det komme til at betyde, at fx udsætning af skydefugle går imod stadigt strammere restriktioner og sidenhen nok ender i en total afvikling, fordi det er dagjagter med nedlæggelse af store antal udsatte fugle, vi har sværest ved at forsvare i den brede offentlighed.

I den forbindelse kan jeg kun henstille til, at man ikke bærer ved til dette bål ved at lægge billeder op på de sociale medier med, hvad der for den enkelte jæger har været en heldig dag med mange fugle i luften, med meget råvildt ude eller mange vildsvin oppe at løbe – og sidenhen mange skud der lykkedes. For de fleste beskuere synes denne type billeder nemlig kun at illustrere mangel på bæredygtighed og et uforholdsmæssigt stort antal døde dyr – og sådanne billeder kan blive brugt mod os, mange gange, når de først ligger i skyen!

Apropos det med de nye samarbejdspartnere, så har vi allerede set en (dog sikkert midlertidig) alliance i Vildtforvaltningsrådet mellem jægerforbundet og ornitologerne, der foreløbig forhindrer en totalfredning af edderfuglen. Umiddelbart er tabet af jagten på edderfugl i den kommende 2-års fredning i fuglebeskyttelsesområdet langs hele Norddjurslands kyst et tilbageslag, men pga. den nye aftalepartner DOF, som ingen kan mistænke for at kæmpe jægernes sag, og fordi jægerforbundet i Vildtforvaltningsrådet vedbliver at insistere på, at alle forhandlinger om jagttider skal ske på et videnskabeligt grundlag, er der på sigt håb om at bevare en vis jagt på edderfugl.

Jeg vil slutte af med at sige tak til bestyrelsen for samarbejdet i det forløbne år; tak til dem der købte ind og lavede mad, skrev referaterne, lavede bogføring, regnskab og regnskabseftersyn, gik til de jagtpolitiske møder og bestyrelsesmøderne både her og der, lavede aftalerne, fandt sponsorgaverne, kom med ideerne – konstruktive ideer – til både dette og hint og stillede op til alle mulige af foreningens arrangementer i det forgangne år, og som har repræsenteret foreningen i forskellige sammenhænge.

Særlig tak til Steen Pedersen, der nu vælger at trække sig fra bestyrelsesarbejdet, men som i mange år à flere omgange har siddet i bestyrelsen; i perioder som næstformand. Steen har i en bestyrelsessammenhæng haft de store kvaliteter – ud over et udstrakt lokalkendskab – både at være idérig og praktisk anlagt, så han har ofte kunnet dirigere samtalen i en ny retning – eller bare tilbage på sporet!

I den forbindelse også en stor tak for en meget stor arbejdsindsats til Klaus Fogh, der ud over bestyrelsen for Vivild JF også har arbejdet i Friluftsrådet og den regionale hjortevildgruppe og administreret mailliste og kontakt til kaninmand på Endelave og til kommune og reguleringsjægere ifm. rågereguleringen. Han plejer også at sætte programmet op, men i det forgangne år har vi jo ikke sendt et program ud. Jeg håber dog, at han lige om lidt har mod på og kræfter til at sætte det kommende program for jagtforeningen op.

Også tak til jer i den nye generation, der har sagt ja, når vi har bedt om hjælp til foryngelsen af bestyrelsen – et arbejde der fortsætter i de kommende år.

Vi har selvfølgelig også samarbejdet med jægerråd, kreds, Grønt Råd m.m. men der har faktisk ikke været så meget at takke for, fordi arbejdet i disse organer har ligget ret stille det seneste år.

Og så skal jeg ikke glemme at takke medlemmerne af jagtforeningen, bl.a. jer der sidder her, for at bakke op om bestyrelsens arbejde på mange forskellige måder, men først og fremmest ved at møde op…og for altid at være parate til at give os gode råd. Og jer medlemmer vil vi i øvrigt gerne appellere stærkt til endnu engang, når vi i forbindelse med programmets udgivelse bl.a. beder om hjælp til manuelt husarbejde – vi skal have gjort færdig efter ombygningen, gjort rent ude og inde, ryddet op, ryddet gyvel og grene, malet udvendig, renset tagrender osv. osv.

Og med dette siger jeg tak for ordet.

Henrik Rudfeld
Fmd./Vivild Jagtforening